10 år og Gazelle 2016

 

POST FESTUM

Gazelle dage for Musskema.dk

9.-11. november var dog et sandt fyrværkeri af fest i Musskema.dk.

Dagene stod i den grad i Gazellernes tegn.

Kunder, forretningsforbindelser, venner af huset samt en række personer som har betydet rigtig meget for vores udvikling gennem de 10 år, vi har været på markedet – mødte op og fejrede med gennem dagene.

Hent her en række fotos fra dagene: Klik

Mening – og en højere målsætning

Det hele begyndte ved selve Dagbladet BØRSENS Gazelle-kåringen onsdag d. 9. november, hvor vi jo fik selve diplomet.


Det var i sig selv en spændende oplevelse. Dels at møde masser af erhvervsfolk, som var samlet for at fejre gazellerne. Dels at høre hvad også tidligere års gazeller har brugt deres hæder til. Og dels at netværke i en festlig ramme.
BØRSEN havde lavet en undersøgelse blandt alle gazellerne og det stod meget klart, at blandt de ”super-gazeller”, som havde potentiale til at nå måske 1.000 medarbejdere, var de mest succesfulde de gazeller, som var i stand til at kommunikere en ”mening” og ”en højere målsætning” end kun at tjene penge.

Torsdag d. 10. november – morgenseminar i København, PARKEN i Audi Lounge

Musskema.dk var vært ved et morgenseminar dagen efter i PARKEN.

Ca. 50 erhvervsfolk var mødt frem til nogle spændende timer.
Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab gav inspirerende oplæg over temaet: Ledelse, motivation og værdier – på baggrund af spændende forskningsresultater fra mange forskellige brancher.

Summa summarum: Ledelse – påvirker medarbejdernes motivation og dermed i virkeligheden også både sygefravær og resultater. Og ikke kun lederens intenderede ledelse, men det faktisk oplevede ledelse fra medarbejdernes side. Og hemmeligheden her er face-to-face-dialoger, som vi ser det i fx MUS.

Fredag d. 11. november – morgenseminar i Aarhus, Smedien Früd

Festlighederne sluttede – eller kulminerede – i Musskema.dk’s hjemby, Aarhus med et tilsvarende morgenseminar. Ca. 40 erhvervsfolk var her mødt frem – og igen til engageret oplæg og spændende ping-pong mellem deltagerne og Lotte Bøgh Andersen.

Musskema.dk – løfter sløret og ser ind i krystalkuglen…

Begge arrangementer sluttede med at Musskema.dk kort præsenterede de 10 år, vi har
gennemgået – og kastede et blik på fremtiden og hvad der lige nu er i støbeskeen og hvad der ser
ud til at komme.
Alt i alt var det nogle forrygende dage i god dialog med kunder, forretningsforbindelser og
engagerede erhvervsfolk…

Det er nok ikke sidste gang, vi laver sådan noget, konkluderede direktørerne Joachim og Poul Langagergaard.

Hent her en række fotos fra dagene: Klik

Lad os tage en snak om mulighederne Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning